Billig gulvafslibning – Hvad kan du forvente?

Skal du sænke forventningerne, hvis du vælger en billig gulvafslibning, eller kan skarpe priser og kvalitet sagtens gå hånd i hånd? Vi tager et kig på faget og giver vores besyv med.

Der er forskel på priserne for gulvafslibning fra landsdel til landsdel og fra virksomhed til virksomhed. Men hvorfor er det dyrere nogle steder, og kan du egentlig tillade dig at vælge en billig gulvafslibning

Vores svar er ret enkelt: Ja, selvfølgelig kan du det. Der er absolut ingen grund til at betale mere end højst nødvendigt for en gulvafslibning. Vi kan ikke forklare dig, hvorfor nogle vælger at tage en høj timepris, men vi kan til gengæld forklare, hvorfor kvalitet og en billig pris sagtens kan gå hånd i hånd.

Gennemsigtige priser og dygtige håndværkere

Når du skal vælge dit gulvfirma, skal du naturligvis kigge på prisen, men den er faktisk ikke altafgørende – den bør i hvert fald ikke være det. Det er nemlig ikke nødvendigvis den billigste, der er den bedste, ligesom det heller ikke behøver at være den dyreste, der er det. 

Første tommelfingerregel er, at du ikke bør vælge et firma, der tilbyder standardpriser. Når håndværkeren ikke har set dit gulv eller talt i telefon med dig, så ved han heller ikke, om opgaven kan løses inden for standardtiden – og det ses ofte på resultatet. 

Dernæst skal du tjekke, om det tilbud, du får, er fuldt gennemsigtigt. Du skal vide præcis, hvad du betaler for, hvornår du skal betale og hvor meget du skal af med. Skjuler priserne sig bag snørklede formuleringer, bør dine alarmklokker sætte i gang.

Sidst men ikke mindst er det en god idé at kigge på selve firmaet og de services, det tilbyder. Laver de en masse forskellige ting, eller har de specialiseret sig i gulvafslibning og efterbehandling af gulve? Er sidstnævnte tilfældet er der gode chancer for et godt resultat.

Har du ovenstående i baghovedet, når du indhenter tilbud, kan du roligt vælge en billig gulvafslibning – god fornøjelse.