Min første oplevelse med serveringsteater

Jeg havde aldrig hørt om serveringsteater, før at jeg selv var til min venindes fødselsdag her sidste weekend. Her fik jeg da også en unik oplevelse for hele livet. Da samtlige 45 gæster var samlet i salen, og vi alle sad og hyggede os over en dejlig middag, begyndte den ene tjener, sådan at skrue helt vildt op for noget Jazz musik. Hun hoppede rundt og tossede rundt så samtlige gæster kiggede på hende. Efter Omkring 5 minutters tid med dans og den høje Jazz, så kiggede hun direkte på os andre, skruede ned for alt den specielle musik, og hun kom så over og spurgte så om vi mon manglede noget. Og uden hovedhoved at høre vores svar gik hun tilbage til køkkenet. Sådan fortsatte det faktisk i to timer. Alle tjenerne blev faktisk mer eog mere underlige, og de var alle sammen vilde med at danse til jazz. Den ene af deres tjenere virkede fuld, og begyndte at holde en lang tale for min veninde, også selvom han ikke kendte hende. Og en af de øvrige tjenere satte sig ned ved bordet, hvor han begyndte at fodre min venindes mor, samtidig med at han også sang med på jazz numret, som spillede på anlægget.

For i starten så synes vi at det faktisk var en lidt mærkelig opførelse, som tjenerne have. Og det blev bare mere og mere mærkeligt. Jeg kan huske hvordan at jeg syntes at det var underligt, at der var en jazz CD. For det er jo absolut ikke noget, som at min veninde lytter til. Til sidst afslørede de hvordan at de var et serveringsteater, og sluttede af med sådan et fint nummer hvor de dansede og sang. Det er skam også en smart opfindelse sådan noget serveringsteater, men undertegnede er nu egentlig en smul ked af hvordan at jeg overhoved ikke havde hørt om serveringsteater før. For så havde jeg da overrasket mine gæster, med samme oplevelse, da jeg afholdte min fødselsdag for tre måneder tilbage.

Jeg var inde for at læse lidt omkring det på nettet, hvor jeg selv fandt ud af hvordan at det tilsydeladende egentligt er et ganske velkendte fænomen. Især ude i udlandet, bruger man serveringsteater til mange arrangementer. Og min egen venindes sjove fødselsdag er en fest, som at jeg sent vil glemme. Jeg kunne dog godt have været foruden alt jazz musikken, for det har nu aldrig nogensinde lige været noget for mig. Men jeg hyggede mig jo meget, plus jeg mener at det faktisk var en meget original form for underholdning. Ofte så ser man jo udelukkende hvordan at endnu et familiemedlem nu har lavet en lille sang, som at hele forsamlingen så skal kæmpe sig hele vejen igennem. Halvdelen af dem de kender ikke sangen, og resten mener at det er pinligt sådan at sjunge med. Så er der også den kendte tale, som altid skal komme fra netop et familiemedlem, alt for sent på aftenen, der også har indtaget en smule for mange våde drikke, men som er til kæmpe underholdning for alle andre af selskabet. Men måske ikke lige den slags hylesttale, som at man som en fødselar til fest håber at der nu vil blive afholdt foran en. Jeg har faktisk allerede nu planlagt en ganske betragtelig fest, hvor jeg selv vil gøre brug af serveringsteater. Jeg vil selvfølgelig ikke hyre dem som tjenere, for så lugter alle mine gæster sikkert lunten ganske hurtigt. Jeg vil hyre dem som mine gæster, og så fortælle alle mine ”rigtige” gæster hvordan at det faktisk er en del af min familie, som jeg nu ikke har kunne se i meget lang tid efterhånden. Det skal der kunne komme en masse sjov ud af. Men det bliver dog uden alt denne larmende jazz musik.